Senest opdateret: 20.06.2026

Senest opdateret: 20.06.2026

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for erhvervskunders køb af og adgang til Valloras tjenester. Ved at indgå aftale med Vallora accepterer kunden disse betingelser.

1. Udbyder

1. Udbyder

Vallora ApS

CVR: 46320069

Njalsgade 21F, 2.

2300 København S

E-mail: kontakt@vallora.dk

2. Anvendelsesområde

2. Anvendelsesområde

Disse betingelser gælder mellem Vallora ApS (“Vallora”) og den erhvervskunde (“Kunden”), der køber adgang til Valloras tjenester. Betingelserne gælder alene erhvervskunder. Aftaler indgås ikke med forbrugere, og den lovbestemte 14-dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven finder derfor ikke automatisk anvendelse.


Vallora tilbyder dog frivilligt 14 dages fortrydelsesret fra bestillingsdatoen. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis Kunden i perioden har gennemført blot én analyse, idet leveringen dermed anses for påbegyndt med Kundens udtrykkelige samtykke.


Eventuelle afvigende vilkår fra Kunden er kun gældende, hvis de er skriftligt accepteret af Vallora.

3. Ydelsen

3. Ydelsen

Vallora stiller en softwareplatform til rådighed, der henter og analyserer en ejendoms juridiske dokumenter, herunder servitutter, tinglyste dokumenter, BBR og lokalplaner, og sammenfatter resultatet med kildehenvisninger.


Vallora leverer et beslutningsstøtteværktøj. Vallora yder ikke juridisk, økonomisk eller anden professionel rådgivning, og platformens output erstatter ikke en kvalificeret fagpersons vurdering. Den fagligt ansvarlige hos Kunden træffer altid den endelige vurdering og beslutning.

4. Priser, abonnement og betaling

4. Priser, abonnement og betaling

Adgang til platformen sælges som abonnement i de til enhver tid gældende pakker. Aktuelle priser og pakkernes indhold fremgår af vallora.dk/priser.


Abonnement kan tegnes som månedligt eller årligt abonnement. Årligt abonnement faktureres forud for hele perioden og tilbydes til en lavere pris pr. måned. Månedligt abonnement faktureres forud hver måned og tilbydes til en højere pris pr. måned end det årlige.


Enterprise-aftaler indgås som årlige aftaler efter særskilt tilbud.


Alle priser er angivet eksklusive moms. Betaling sker efter de betalingsbetingelser, der fremgår af fakturaen. Ved forsinket betaling påløber renter efter renteloven, og Vallora kan suspendere adgangen til platformen, indtil betaling er sket. Suspension sker uden ansvar for Vallora for eventuelle tab.


Vallora kan regulere priserne med virkning fra næste abonnementsperiode mod varsel herom.

5. Abonnementsperiode, fornyelse og opsigelse

5. Abonnementsperiode, fornyelse og opsigelse

Abonnementet løber i den valgte abonnementsperiode og fornyes automatisk for en tilsvarende periode, medmindre det opsiges rettidigt.


For årligt abonnement skal opsigelse ske skriftligt senest én måned plus den indeværende måned før periodens udløb.


Opsigelse sker skriftligt til kontakt@vallora.dk. Ved opsigelse bevarer Kunden adgang til platformen perioden ud. Forudbetalte beløb refunderes ikke ved opsigelse i en løbende periode, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

6. Kundens forpligtelser

6. Kundens forpligtelser

Kunden er ansvarlig for at:


  • anvende platformen i overensstemmelse med aftalen og gældende lovgivning,

  • beskytte sine loginoplysninger og sikre, at kun autoriserede brugere har adgang,

  • have de fornødne rettigheder til de dokumenter og data, Kunden uploader.


Kunden må ikke videresælge, udleje eller stille adgangen til rådighed for tredjepart uden for egen organisation uden skriftlig aftale med Vallora.

7. Immaterielle rettigheder

7. Immaterielle rettigheder

Alle rettigheder til platformen, herunder software, design, modeller og dokumentation, tilhører Vallora. Kunden opnår en tidsbegrænset, ikke-eksklusiv brugsret i abonnementsperioden.


Kunden bevarer rettighederne til egne data og dokumenter, som Kunden uploader. Vallora opnår ikke ejerskab hertil.

8. Databehandling

8. Databehandling

I det omfang Vallora behandler personoplysninger på Kundens vegne som led i leveringen, sker det efter en særskilt databehandleraftale mellem parterne. Vallora behandler i øvrigt personoplysninger i overensstemmelse med Valloras privatlivspolitik.


Ved aftalens ophør kan Kunden inden for 30 dage anmode om at få udleveret sine data i et almindeligt anvendt format. Herefter slettes eller anonymiseres Kundens data i overensstemmelse med databehandleraftalen, medmindre opbevaring kræves efter lovgivningen.

9. Tilgængelighed og drift

9. Tilgængelighed og drift

Vallora tilstræber høj driftsstabilitet, men giver ingen garanti for uafbrudt eller fejlfri adgang. Planlagt vedligehold varsles så vidt muligt 24 timer i forvejen. Eventuelle garantier for oppetid (SLA) aftales særskilt i en Enterprise-aftale og fremgår ikke af disse generelle betingelser.

10. Ansvarsbegrænsning

10. Ansvarsbegrænsning

Vallora leverer beslutningsstøtte, og den fagligt ansvarlige hos Kunden har ansvaret for den endelige vurdering og anvendelse af platformens output. Vallora er ikke ansvarlig for beslutninger truffet på baggrund af platformen.


Vallora giver ingen garanti for korrektheden, fuldstændigheden eller anvendeligheden af det output, platformen genererer, og hæfter ikke for fejl eller unøjagtigheder i servitutdata, kildedata eller tredjeparters systemer. Vallora fraskriver sig alle udtrykkelige og stiltiende garantier, herunder garanti for egnethed til et bestemt formål.


Vallora er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance, tab af data eller forventede besparelser.


Valloras samlede erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, Kunden har betalt for abonnementet i de seneste 12 måneder forud for den begivenhed, der udløser ansvaret.


Begrænsningerne gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed eller i øvrigt, hvor ansvar ikke kan fraskrives efter ufravigelig lovgivning.

11. Fortrolighed

11. Fortrolighed

Parterne behandler hinandens fortrolige oplysninger fortroligt og anvender dem alene til opfyldelse af aftalen. Forpligtelsen gælder også efter aftalens ophør.

12. Ændringer af betingelserne

12. Ændringer af betingelserne

Vallora kan ændre disse handelsbetingelser med virkning fra næste abonnementsperiode mod rimeligt varsel. Den til enhver tid gældende version findes på vores website med dato for seneste opdatering.

13. Misligholdelse og ophør

13. Misligholdelse og ophør

Ved væsentlig misligholdelse kan den anden part ophæve aftalen, hvis misligholdelsen ikke er afhjulpet inden for 30 dage efter skriftligt påkrav. Vallora kan desuden suspendere adgangen ved manglende betaling eller misbrug af platformen.

14. Force majeure

14. Force majeure

Vallora er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse, der skyldes forhold uden for Valloras rimelige kontrol, herunder nedbrud hos underleverandører, strømsvigt, netværksfejl, lovindgreb eller lignende.

15. Lovvalg og værneting

15. Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved Retten i Aarhus som første instans.

Se hvordan Vallora passer ind i din arbejdsgang

gennem et rigtigt sagsforløb, fra adresse til strukturerede konklusioner og rapportering.

Forstå en ejendom på minutter.

INFORMATION

Vallora ApS,

CVR: 46320069

Njalsgade 21F, 2.

2300 Copenhagen S

© 2026 Vallora. Alle rettigheder reserveret

Se hvordan Vallora passer ind i din arbejdsgang

gennem et rigtigt sagsforløb, fra adresse til strukturerede konklusioner og rapportering.

Forstå en ejendom på minutter.

INFORMATION

Vallora ApS,

CVR: 46320069

Njalsgade 21F, 2.

2300 Copenhagen S

© 2026 Vallora. Alle rettigheder reserveret

Se hvordan Vallora passer ind i din arbejdsgang

gennem et rigtigt sagsforløb, fra adresse til strukturerede konklusioner og rapportering.

Forstå en ejendom på minutter.

INFORMATION

Vallora ApS,

CVR: 46320069

Njalsgade 21F, 2.

2300 Copenhagen S

© 2026 Vallora. Alle rettigheder reserveret